Herunder kan du se listen over de 10 rigeste familier i Danmark. Deres formue er angivet i milliarder

Danmarks rigeste - top 10

  1. Familien Kirk Kristiansen - 155.4 mia.
  2. Familien Holch Povlsen - 40.9 mia.
  3. Familien Louis-Hansen - 38.7 mia.
  4. Lars Larsen - 27.8 mia.
  5. Hanni Toosbuy Kasprzak - 16.5 mia.
  6. Familien Clausen - 13 mia.
  7. Ane Uggla og familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller - 12.7 mia.
  8. Familien Foss - 12.3 mia.
  9. Bent Jensen og døtre - 12.3 mia.
  10. Familien Fleggaard - 10.3 mia.

Otte danskere er med på listen over verden rigeste personer, men fire af dem er ejer af den samme virksomhed, nemlig Lego.

Og selvom legetøjsgiganten tirsdag præsenterede et skuffende regnskab med fald i både omsætning og indtjening, så er der ingen krise hos ejerne.

Familieoverhovedet Kjeld Kirk Kristiansen og børnene Thomas Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard har hver især en formue på 5,4 mia. dollars eller godt 32 mia. kr.

Det viser den årlige opgørelse over verdens rigeste, som det amerikanske erhvervsmagasin Forbes offentliggør hvert år.

De fire medelemmer af Lego familien ligger alle nummer 351 på listen over de 1.000 rigeste personer i verden. Hvis deres formue blev lagt sammen ville de komme ind som nr. 45.

DANMARKS RIGESTE IFØLGE FORBES

207 Anders Holch Povlsen

351 Kjeld Kirk Kristiansen 5,4 mia. dollars

351 Thomas Kirk Kristiansen 5,4 mia. dollars

351 Sofie Kirk Kristiansen 5,4 mia. dollars

351 Agnete Kirk Thinggaard 5,4 mia. dollars

441 Niels Peter Louis-Hansen 4,8 mia. dollars

514 Lars Larsen 4,2 mia. dollars

924 Hanne Toosbuy Kasprzak 2,6 mia. dollars-

Den øverst placerede dansker er tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller. Han er ifølge Forbes nr. 207 og god for 7,4 mia. dollars eller godt 44 mia. kr.

På plads nr. 441 kommer Niels Peter Louis-Hansen, der er storaktionær i Coloplast, som blev stiftet af faderen Aage Louis-Hansen. Formuen er ifølge Forbes på 4,8 mia. dollars eller knap 29 mia. kr.

Som nr. 514 kommer dynekongen Lars Larsen, der står bag Jysk imperiet. Han har ifølge Forbes en formue på 4,2 mia. dollars svarende til 25 mia. kr.

Den sidste dansker, som er med i top 1.000, er Hanne Toosbuy Kasprzak, der med en formue på 2,6 mia. dollars,  knap 16 mia. kr., ligger nr. 924.

Sverige har 17 personer blandt verdens 1.000 rigeste, mens Norge har 7 mangemilliardærer.

Verdens rigeste ifølge Forbes er Jeff Bezos, der stiftede Amazon. Han har en formue på 127 mia. dollars eller svimlende 762 mia. kr. Nr. 2 er Microsoft stifter Bill Gates med en formue på 91,1 mia. dollars (547 mia. kr.).

Nr. 3 er Warren Buffett, der er verdens mest succesrige investor med en formue på 87,2 mia. dollars (523 mia. kr.).