Forlis

HISTORIE

Danmarks Titanic: Da 95 danskere forsvandt sporløst

Ny podcast fortæller historien om skibskatastrofen, som kom til at præge generationer af danskere. I 1959 forsvandt grønlandskibet M/S Hans Hedtoft sporløst på sin jomfrurejse til Grønland.

Det er en mørk aften i januar, og stormen raser i det iskolde hav syd for Grønland.

Det nye danske skib M/S Hans Hedtoft er på vej hjem til Danmark på sin jomfrurejse, men noget er gået galt.

Dieselmotorerne er stoppet, og alle passagerer er samlet i salonen. Skibet bliver kastet rundt i kæmpebølgerne, imens sneen fyger om masterne, og isen slår mod skroget.

- Hans Hedtofts forlis er en af de største katastrofer i nyere dansk søfartshistorie, siger journalist Lars Halskov.

Han er en af de to forfattere til bogen ’Skibet, der forsvandt’ og medvirker i en ny podcast om Hans Hedtoft forlis.

95 mennesker omkom, da Hans Hedtoft sank den 30. januar 1959. Ingen ved præcist, hvad der skete, eller hvor skibet gik ned.

Telegrafistens korte meldinger er de eneste oplysninger, man har om skibets sidste timer.

Tilbage i Danmark kom nyheden i Pressens Radioavis som et chok:

”Motorskibet Hans Hedtoft har fået en lækage og tager vand ind fra maskinrummet, og dets situation synes at være alvorlig.”

 

 

 

01:00
 
 
Pressens Radioavis sendte ekstraudsendelser hele aftenen den 30. januar 1959. Her er det Pressens Radioavis kl. 23:30. Foto af M/S Hans Hedtoft øverst: Scanpix

 

 

- Forliset har præget generationer af danskere. Man skal huske på, at Hans Hedtoft før sin jomfrurejse blev præsenteret som et vidunderskib, der var specialbygget til ishavssejlads og nærmest var synkefrit, fortæller Lars Halskov.

Forude ventede en uges intens eftersøgning efter overlevende - bagefter det mindst lige så intense politiske opgør om skibet, der blev kendt som 'Danmarks Titanic'.

Farligt at sejle om vinteren

Sejlads i vintermånederne til Grønland var tidligere utænkeligt.

- Ingen ved deres fulde fem ville før Anden Verdenskrig stå på dækket en stormfuld vinter i buldrende mørke på et skib i Nordatlanten med kurs mod Grønland, forklarer Lars Halskov.

- I farvandet omkring Grønlands sydspids Kap Farvel risikerede man at møde vindstød af orkanstyrke, kulde, mørke, sne, tåge og isbjerge, siger han.

 

Grønlandsminister Johannes Kjærbøl (th.) med sin kone i Grønland. Skibet Hans Hedtoft skulle stå som afslutningen på hans politiske karriere. (© (c) Scanpix)

 

Men da moderniseringen af Grønland tog fat i 1950’erne, blev vintersejlads med varer og passagerer betragtet som en nødvendighed. Særligt af Johannes Kjærbøl, der blev minister for Grønland i 1955.

- Skibet Hans Hedtoft var en sidste vigtig markering fra Johannes Kjærbøl, der skulle være med til at sikre hans eftermæle efter en lang politisk karriere, fortæller Lars Halskov.

Kaptajnerne siger ja til vintersejlads

I januar 1957 blev det danske grønlandsskib Umanak fanget i en orkan i farvandet syd for Grønland. Enorme bølger knuste vinduerne på skibet og slog redningsbåde overbord. Skibet reddede sig med nød og næppe i land.

Ombord var blandt andet det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge. Han indkaldte nu grønlandsminister Johannes Kjærbøl til en debat i Folketinget om vintersejlads på Grønland.

- Augo Lynge mente, at risikoen var for stor ved vintersejlads mellem Grønland og Danmark, siger Lars Halskov.

Det amerikanske kystbevogtningsskib Campbell under eftersøgningen af Hans Hedtoft. (Foto: Allan Moe © (c) Scanpix)


Johannes Kjærbøl afviste at begrænse sejladsen til Grønland og læste herefter en erklæring op fra samtlige syv kaptajner i Den Kongelige Grønlandske Handel:

”Det er vor overbevisning, at det med specialbyggede Grønlandsskibe er rigtigt at fortsætte den gennem mere end 10 år udførte vinterbesejling af Grønland.”

- Da Johannes Kjærbøl i Folketinget læste en erklæring op fra de syv kaptajner i Den Kongelige Grønlandske Handel, som støttede vintersejlads med specialbyggede grønlandsskibe, satte han trumf på diskussionen, vurderer Lars Halskov.

- Det endte med, at politikerne ikke stoppede sejlads om vinteren, fortæller han.

Vejen var nu banet for det nye skib Hans Hedtoft.

Ingen så skibet

Hans Hedtoft stævnede ud på sin jomfrurejse fra Københavns Havn den 7. januar 1959. Syd for Grønlands kyst blev skibet fanget i en kraftig storm, hvor lænestolene rev sig løs i rygesalonen. Skibet red stormen af og lagde til kaj i Julianehåb den 14. januar i rekordtid. Aldrig før havde et grønlandsskib sejlet så hurtigt mellem Danmark og Grønland.

Efter at have sejlet op langs Grønlands vestkyst, var skibet klar til at sejle retur til Danmark om aftenen den 29. januar. Vejret så godt ud, og skibet skød en god fart.

Men så sker det utænkelige om eftermiddagen den 30. januar.

 

 

- Telegrafisten på Hans Hedtoft meldte, at skibet, der ikke kunne synke, havde ramt et isbjerg, og vand trængte ind, fortæller Lars Halskov.

Den tyske fisketrawler Johannes Krüss er nærmeste skib og vender straks om for at komme Hans Hedtoft til undsætning. Trawleren er tre til fire timer væk. Det burde være tid nok, fortæller Hans Hedtoft, der er i kontakt med den tyske fisketrawler hele eftermiddagen.

Men der er noget galt med Hans Hedtofts position.

 

Den tyske fisketrawler Johannes Krüss forsøger at komme Hans Hedtoft til undsætning. Vejret er utroligt hårdt, og trawleren er selv tæt på at sejle ind i et isbjerg. (© Deutsches Schiffahrtsmuseum)

 

- De gentagne pejlinger, som bliver foretaget mellem de to skibe og radiofyret i Prins Christian Sund, viste, at Hans Hedtoft måtte ligge omkring 25 sømil sydligere end den position, som Hans Hedtoft først havde opgivet, forklarer Lars Halskov.

Kaptajnen på den tyske trawler vælger at sejle efter Hans Hedtoft pejlede position, der blev opfattet som mest korrekt. Klokken 17:06 beder han Hans Hedtoft sende nødraketter op. Trawleren burde være tæt på det synkende skib nu.

Men de ser ingen raketter. Sigtbarheden er dårlig. Hans Hedtoft sender endnu en raket op, men forgæves.

Klokken 17:41 kommer sidste melding fra Hans Hedtoft: ”Vi synker langsomt.”

Det politiske opgør

Danmark var i chok efter Hans Hedtofts forlis. I en uge søgte danske og internationale skibe og fly efter overlevende, men ingen spor blev fundet.

Allerede få dage efter forliset begynder det politiske opgør. Den tidligere leder af Grønlandsposten og Grønlands Radio Palle Brandt skriver den 4. februar i avisen Vestkysten, at alle kaptajner fra Den Kongelige Grønlandske Handel knap to år tidligere havde frarådet sejlads med passagerer om vinteren til Grønland.

- Palle Brandt rejser dermed tvivl om grundlaget for Folketingets beslutning om at tillade vintersejlads på Grønland, vurderer Lars Halskov.

 

Hans Hedtofts forlis kom som et chok. Man troede, at skibet nærmest ikke kunne synke. Her forsiden af Politiken dagen efter forliset (den 31. januar 1959). (© Politiken)

 

I 1957 havde Johannes Kjærbøl læst en erklæring fra kaptajnerne højt under folketingsdebatten med Augo Lynge. Men han havde ikke fortalt, at der fandtes to erklæringer.

- Det var et afgørende spørgsmål i den politiske debat. Johannes Kjærbøl sagde, at han ikke kendte til den første kaptajnserklæring, som advarede mod vintersejlads med passagerer. Han havde kun fået den anden kaptajnserklæring fra Grønlandske Handel. Men direktør Hans C. Christiansen fra Grønlandske Handel fastholdt, at han havde orienteret Kjærbøl om indholdet i den første erklæring. Så det var påstand mod påstand, siger Lars Halskov.

Det blev undersøgt i flere omgange om, hvorvidt Johannes Kjærbøl kendte til den første erklæring fra kaptajnerne og havde vildledt Folketinget. Til sidst nåede et undersøgelsesudvalg frem til, at der var indicier, der pegede på, at Johannes Kjærbøl havde kendt til indholdet af den første erklæring, men at dette kunne være gledet ud af hans erindring – og at han dermed ikke bevidst havde vildledt Folketinget.

 

Den 7. oktober 1959 drev en redningskrans fra Hans Hedtoft i land på Island. Det er det eneste, som nogensinde er fundet fra det forsvundne skib. (© (c) Scanpix)

 

Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede et lovforslag om en rigsretssag mod den nu pensionerede Johannes Kjærbøl. Det samme gjorde Socialistisk Folkeparti. Begge forslag blev forkastet.

Efter Hans Hedtoft forlis blev sejladsen med passagerer til Grønland skåret ned til et minimum om vinteren og sikkerheden øget til søs. I løbet af få år blev alle passagerer til og fra Grønland transporteret med fly. I dag er fly og helikoptere de mest udbredte transportmidler mellem byer i Grønland og internationalt til og fra Grønland.

Øvrige kilder: ’Skibet, der forsvandt’ af Lars Halskov og Morten Halskov, Folketingets forhandlinger 14. marts 1957, side 3081-3087, Folketingets forhandlinger 9. december 1959, side 1528-1658, samt Folketingets forhandlinger 27. januar 1960, side 2529-2533.

Jeg er et afsnit. Klik her for at tilføje din egen tekst og redigere mig. Jeg er et rigtig godt sted for dig, at fortælle din historie, så besøgende på din hjemmeside kan lære dig lidt bedre at kende.