Brænde eller træbriketter?

 


Brænde (færdig-savet, kløvet og stablet) er dyrere i brug end træbriketter Læs følgende artikel, hvor FyrogSpar.dk dokumenterer, at almindelige billige træbriketter er væsentlig billigere i brug end almindeligt færdigt pejsebrænde. Artiklen og beregningerne er udarbejdet af Ingeniør M.IDA Kurt Jacobsen, og materialet må hverken helt eller delvist kopieres eller gengives uden tilladelse. Det er dog tilladt at linke til artiklen uden forudgående aftaler.

Indsamling af data til beregningen

Fra en række af de største danske leverandører er der indhentet dagspriser på paller med 2,1 m3 savet, kløvet og stablet brænde i bøg, eg og ask – samt på paller med 960 kg hvide standard savsmuldsbriketter. Priserne er indhentet inklusive levering. Priserne varierer rigtig meget, men rundspørgen viser, at en palle med træbriketter gennemsnitligt koster 5,88% mere end en palle med brænde.
Paller med blandet løvtræ indgår ikke i beregningerne, da brændværdien i disse pr. definition er uspecificeret. Sådanne paller er normalt billigere, men brændværdien er også lavere, så kW-prisen antages at være på samme niveau som specificeret løvtræ.
Hvis du vil, kan du indsætte en anden procentsats i beregningerne nedenfor, hvis priserne er anderledes hos din specifikke leverandør. I det hele taget er beregningerne gjort så gennemskuelige som muligt, så du kan kontrollere alle tallene og evt. indsætte andre tal, hvis du ikke mener at tal og forudsætninger er retvisende i din situation.
Visse nøgletal er markeret med en stjerne*. Disse tal er hentet fra træbranchens officielle hjemmeside, www.trae.dk, der informerer om træ og brænde.

Beregninger på brænde

Rumtætheden for bøg, eg og ask er gennemsnitligt ca. 573 kg tørstof pr. m3*. Vi antager at brændet er tørret ned til at indeholde 20% vand, hvilket er den gennemsnitlige vandprocent for lufttørret træ i september/oktober*. Rumtætheden er derfor ca. 716 kg brændemasse (tørstof + vand) pr. m3 Et standard palletårn rummer ca. 2,1 m3 træ. Da stablet brænde i mindre stykker har et fastmassetal på 0,7*, rummer palletårnet således 1,47 m3 koncentreret brændemasse. Vi har altså en estimeret samlet brændselsvægt på 1053 kg, fordelt på 842 kg tørstof og 211 kg vand. Brændværdien for tørstof er 19 Mj/kg* = 5,226 kWh/kg, hvilket giver en samlet energi på 4400 kWh for træet på pallen. For at få den effektive brændværdi, skal der imidlertid kompenseres for den energi der går tabt ved fordampning af vandindholdet under forbrændingen, hvilket er 0,695 kWh/kg – dvs. 147 kWh. Den effektive brændværdi for palletårnet er altså 4253 kWh.

Beregninger på briketter - kortfattet

Samme udregninger foretages på en palle med 960 kg billige briketter. Antages vandindholdet at være 6%, har vi altså 902 kg træmasse og 58 kg vand, svarende til et energiindhold på 4714 kWh og et fordampningstab på 40 kWh. Effektiv brændværdi for pallen er dermed 4674 kWh.

Sammenligning mellem træbriketter og brænde

Vi ser, at pallen med træbriketter indeholder væsentlig mere energi end palletårnet med brænde, men da træbriketterne også var dyrere, skal der først kompenseres for prisforskellen, før der kan foretages en reel sammenligning. Det gør vi ved at dividere med faktoren X/100+1, hvor X er træbriketternes procentvise mérpris. Korrigerer man således energiindholdet, får man en brændværdi på 4414 kWh, hvis man køber træbriketter for samme beløb som prisen på brændet, som kun bibragte os 4253 kWh. Du får altså teoretisk set 4% mere brændværdi for pengene, hvis du køber lyse standard-træbriketter frem for savet, kløvet og stablet brænde.

Fordelen ved træbriketter er reelt meget større!

I regnestykket forudsættes det, at virkningsgraden er ens for fyring med brænde og træbriketter. I praksis er virkningsgraden dog langt fra sammenlignelig. Det er lidt af en kunst at fyre optimalt med brænde. Brændet varierer i tykkelse, fugtighed og struktur, så det vil forekomme forholdsvis oftere, at forbrændingen i kortere eller længere perioder ikke er optimal, hvorved en del af brændværdien går til spilde.
Dårlig forbrænding medfører også øget sodaflejring med risiko for skorstensbrand, og øget sodaflejring betyder samtidig også øgede udgifter til skorstensfejning. Der kræves også mere gennemtræk i en brændeoven når der fyres med brænde, hvilket medfører et øget varmetab op gennem skorstenen.
I modsætning hertil er briketter let antændelige og helt ensartede, således at man hurtigt kan finde ind i en optimal fyringsrutine. Samtidig er det også generelt lettere at opnå og opretholde en høj forbrændingstemperatur med de tørre briketter, og dermed opnå en bedre virkningsgrad. Den økonomiske fordel ved brug af briketter vil derfor i praksis ofte være væsentlig større end de teoretiske 4%.
Med så mange ubekendte faktorer og variable, som både afhænger af brændekvalitet, brændeovn og fyrmester, er det ikke muligt at foretage egentlige beregninger på ekstra tab af brændværdi ved fyring med brænde, men et skøn kunne være et gennemsnitligt ekstratab på 10-15% af brændværdien. Dertil kommer så de håndteringsmæssige fordele ved briketter, som kan være vanskelige at prissætte. Træbriketter optager kun ca. halvt så meget oplagringsplads som brænde, og der spares generelt tid på håndteringen ved både flytning og anvendelse. Også miljømæssigt er der store gevinster ved at bruge træbriketter, idet optimal forbrænding reducerer partikelforureningen, giver et bedre indeklima og reducerer risikoen for skorstensbrand.

Konklusion

Der er væsentlige besparelser, både økonomisk og miljømæssigt, ved at bruge billige træbriketter frem for savet og kløvet brænde. Besparelsens størrelse afhænger bl.a. meget af fyrmesterens evner for brændefyring, men den økonomiske besparelse vil i alle tilfælde være fra mindst 5-10%, og i en del tilfælde nærmere op mod 20-30%! Når træbriketter alligevel "kun" tegner sig for godt halvdelen af af brændselssalget til alm. brændeovn, skyldes det dels manglende viden om ovenstående facts, men også tradition og psykologi. Med tiden må det forventes, at naturlige brændestykker mere og mere vil blive betragtet som en luksusvare, som bruges når det skal være ekstra fint. Naturlige brændestykker er dyrere, men træbriketter vil nok aldrig kunne konkurrere på det psykologiske og visuelle plan.

FyrogSpar.dk har ingen økonomiske interesser i at sælge dig træbriketter frem for savet og kløvet træ. Fortjenesten er den samme. Tværtimod risikerer vi, at dit brændselsbehov – og dermed vores salg til dig - reduceres. Når vi alligevel påpeger den bedre økonomi med træbriketter, er det fordi vi erfaringsmæssigt ved, at vi på den måde får de mest tilfredse kunder. Vi tror også, at træbriketter fremover vil få større og større markedsandele, så vi ser en strategisk fordel i at satse på dette marked sammen med dig som kunde.

 

Bøgetræs rum-vægt

 

Hvis du tager et stykke træ og tørrer det og maser det sammen så der hverken er vand eller luft i det, så vil det veje 1500 kg/m3 (det er 50% mere end vand) . Så kompakt er der ikke noget træ der er i virkeligheden.

Hvis du tager et stykke bøgetræ og tørrer det – men undlader at mase det sammen - så vil det veje 680 kg/m3. Bøgetræets rumvægt er altså kun cirka halvdelen af det kompakte træs rumvægt (680 kg/m3 mod 1500 kg/m3). Det betyder at halvdelen af det tørre bøgetræ må være træmasse (det er det der vejer) – og halvdelen må være luft 

Rum-vægt for andre arter

·         Verdens tungeste træ-art hedder pokkenholt. Det har en rumvægt på 1200 kg/m3. Det er altså meget kompakt og tungere end vand.

 

·         Verdens letteste træ-art hedder balsa. Det har en rum-vægt på 100 kg/m3. Det er mest luft.