John D. Rockefeller (1839-1937) var amerikansk oliemogul og en omstridt erhvervsleder, der monopoliserede den amerikanske oliebranche. Han blev med tiden verdens første milliardær i dollars og målt i nutidsdollar er han den rigeste mand i verdenshistorien - ellere fire gange så velhavende som Microsoft-chefen Bill Gates.

John D. Rockefeller var nummer to i en søskendeflok på seks børn. Forældrene William Avery Rockefeller og Eliza Davison flyttede i 1853 familien til byen Strongsville nær Cleveland, Ohio. John D. Rockefeller forlod skolen i utide og fik i en alder af 16 år job som bogholder i et fødevarefirma. Allerede dengang gav han sig selv det løfte, at han ville forære 10 procent af sin formue til velgørenhed.

John D. Rockefeller grundlagde den første beskedne del af sin formue under den amerikanske borgerkrig i handel med fødevarer. I 1863 blev en del af hans formue investeret i et olieraffinaderi i Cleveland. På dette tidspunkt var oliebranchen en boomende industri, og i 1865 købte han de andre investorer ud og fik dermed fuld kontrol over selskabet.


John D. Rockefeller grundlagde verdens største formue i oliebranchen.

Den første selskab - Standard Oil of Ohio - blev hurtigt det mest profitabale raffinaderi i Cleveland, men det blev hurtigt kendt at en del af konkurrencefordelen kom i form af hemmelige rabatter som jernbaneselskaberne ydede til Rockefellers selskab. Jernbaneselskaberne konkurrerede intenst om fragterne, og man dannede kartellet the South Improvement Company, der skulle kontrollere fragtraterne.

Rockefeller indgik i denne aftale og lovede at støtte kartellet, hvis de til gengæld ydede ham rabat ikke blot ved fragt af hans egne, men også konkurrenternes produkter. En del af denne plan var samtidig at forhøje fragtraterne markant, hvilket udløste et ramaskrig fra konkurrenterne, og det blev senere afsløret, at Rockefeller var en del af aftalen, der måtte opgives.

Rockefellers ambitiøse mål var dog fortsat kontrol over olieproduktionen. Vejen til succes lå ikke i selve oliekilderne, men derimod i industriens flaskehalse i form af raffinering og distribution. Hans fremfærd var brutal. Opkøbene af konkurrenter skete ganske enkelt ved at vise dem regnskabsbøgerne for Standard Oil Trust koncernen, så de kunne se hvilken økonomisk magtfaktor de stod over for. Derpå blev de tilbudt en rimelig sum for deres selskab, men nægtede de, truede Rockefeller med at udkonkurrere dem så voldsomt, at de ville gå konkurs, hvorefter han ville købe aktiverne ud af deres fallitbo billigt.

Over for dette kapitulerede de fleste konkurrenter og solgte. I løbet af få måneder havde 22 af de 25 lokale konkurrenter givet efter for pressionen og solgt deres oliekilder billigt til Rockefeller. Blot fem år efter stod hans selskab Standard Oil for raffineringen af 95 procent af al olie i USA.

Rockefeller havde reelt skabt et monopol, der ikke overraskende faldt konkurrenter og offentligheden for brystet. I 1890 vedtog man derfor den såkaldte Sherman-Anti-Trust-lov, der officielt opløste monopolet. Rockefeller reorganiserede imidlertid selskaberne under et holdingselskab og vandt tid frem til 1911, hvor højesteret opløste selskabet i 34 uafhængige selskaber. Mange af disse blev siden kendt hver for sig som Exxon (Esso), Mobil, Chevron og Amoco.


Rockefellers virksomhedsimperium blev opdelt i mindre selskaber, herunder Texaco og Chevron.

Der er næppe tvivl om, at Standard Oil var til skade for dets konkurrenter på grund af dets monopolstilling, men kunderne tog aldrig skade. I 1800-tallet havde det tidligere været forbeholdt middelklassen og velhavende at have lys i hjemmene efter solnedgang. Med de faldende petroleumspriser – som alene var Standard Oils fortjeneste – blev det nu overkommeligt for selv fattige at læse i lampens skær om aftenen.

Standard Oil vandt nemlig sine store markedsandele ved at minimere omkostningerne ved udvinding af petroleum og olie. Kerosen kostede 30 cents per gallon i 1870, da virksomheden startede. I 1897 havde Rockefeller drevet prisen ned på 6 cents. Samtidig havde virksomheden innovativt stået fadder til omkring 300 forskellige biprodukter fra olieproduktionen.

Den store velgører
Rockefeller, der i hele livet havde været religiøs og hvert år havde givet 10 procent af sin indtægt til kirkearbejde, koncenterede sig nu om det velgørende arbejde, hvor han forærede store dele af sin formue væk via The Rockefeller Foundation. Sidens dets oprettelse i 1913 har the Rockefeller Foundation ydet mere end 70 milliarder kroner til velgørende formål.

John D. Rockefeller døde i 1937. Han var blevet verdens første dollarmilliardær, og målt i nutidsværdi svarede hans formue til over 200 milliarder dollars. Han er dermed det rigeste menneske i erhvervshistorien.

Allerede i 1902 viste en regnskabsgennemgang, at Rockefellers formue dengang udgjorde over 200 millioner dollar. Det svarede til knap 0,2 procent af USAs samlede formue på dette tidspunkt - et tal som som aldrig siden er overgået. Ved sin død i 1937 blev hans formue anslået til 1,4 milliarder dollar, og Rockefeller gav omkring $550 million af disse til velgørenhed.

I biografier om Rockefeller fremhæves han som en af erhvervshistoriens mest kompromisløse og skånselsløse hvad angik konkurrenterne, men samtidig en af de største velgørere nogensinde. Kombinationen af en benhård forretningsmand, der bliver milliardær i dollar og siden sætter sig for at bruge størstedelen af formuen på velgørende formål er i dag mere aktuel end nogensinde med Bill Gates og Warren Buffet i spidsen.